©  Foto:

Gedser Fyr

Gedser Fyr er Danmarks sydligste fyr.

Endnu før der var tænkt på Gedser by, blev Gedser fyr bygget. Gedser Rev har altid været farligt for skibsfarten, og derfor har det tidligt været nødvendigt med en markering. Fyret stod færdigt i 1801, men blev først taget i brug i 1802, og er nu et af de godt 50 bemandede danske fyr.

Det første fyr fik sit lys fra trækul, der blev antændt i en lergryde. Lyset kunne ses 10 kilometer væk - forbi Gedser Rev fyrskib, der blev inddraget i 1976. Det blev forbudt at sejle uden lods over det farlige rev mellem fyr og fyrskib. Trækulsfyret blev udskiftet med 12 vægelamper i 1846. I 1896 måtte vægelamperne vige pladsen for petroleumsgas, der var i brug helt frem til 1943, hvor fyret blev el-drevet. I dag kan lyset fra Gedser Fyr ses 48 km væk.

Fra Gedser kan man gå langs stranden til både fyret og Gedser Odde - eller man kan vælge at tage bilen.

Del dine øjeblikke: