Hummingen Strand

Blå flag strand i 2010, 2013 & 2014 med feriehusområdet gemt bag diget Hummingen Strand er en af de mange dejlige sandstrande langs Lollands sydkyst, hvor diget beskytter mod oversvømmelser af det indre land. 

Bag diget ligger et dejligt feriehusområde og campingplads. Her er parkeringsplads, toilet og købmand/kiosk i feriehusområdet. Der er feriehusudlejning og restauranter i området med mulighed for at spille bla. minigolf. 

Der er gode muligheder langs Lollands kyster for at dyrke dine interesser i den fri natur. Som lystfisker har du mulighed for at fiske fra kysten, bro eller mole – sejle ud i en jolle eller med en turbåd. Fra kysten fanges havørred og i maj måned hornfisk. Husk at købe fisketegn når du fisker i Danmark. Fisketegn købes på posthuse eller hos turistbureauerne.

Gode brændinger, fin vind og ideelle revler finder du langs hele sydkysten af Lolland – det giver gode oplevelser for kite-surfing, wave- og windsurfing. På cykelstien ”Østersøstien” kan du cykle på diget hele vejen til Rødbyhavn eller mod øst ad Østersøstien, hvor man kan fortsætte på cykelstien ”Nakskov Fjordstien” hele vejen langs fjorden ind til centrum af Nakskov. 

Digerne langs Sydkysten blev opført i slutningen af 1800 tallet og vedligeholdes i dag af Lollands Digelaug og Lolland Kommune. 

Stranden renses hver 3. uge. i badesæsonen

Del denne side

Opdateret af:

Visit Lolland-Falster opdatering@businesslf.dk
 

Kontakt

Adresse

Hummingen Strand
4983 Dannemare

Fakta

  • Faciliteter

    • Velegnet til windsurfing
    • Toilet
    • Parkeringsplads i nærheden
    • Børnevenlig strand
    • Kiosk
  • Klassifikation

    • Tildelt Blå Flag

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 11.21923
Latitude : 54.711731