Sorry if you notice any errors on this page - we're updating our design. Thanks for your patience!

Fuglsang Kunstmuseum

Fuglsang Kunstmuseum 

Prisbelønnet kunstmuseum midt i naturen

Fuglsang Kunstmuseum er tegnet af den engelske arkitekt Tony Fretton og den præmierede museumsbygning rummer en meget fine samling af dansk kunst fra slutningen af 1700-tallet frem til i dag. Foruden værker fra samlingen vises 2 – 3 særudstillingen om året. Caféens mad og drikke kan nydes i smukke omgivelser ude og inde, og der kan shoppes designervarer og gode gaveartikler i museumsbutikken. Museet er naturskønt beliggende på Fuglsang Herregårds jorde, der giver rig mulighed for en smuk gåtur. 

Se mere på museets hjemmeside.

Fuglsang Herregaard

Fuglsang Herregaard ligger på Lolland midt imellem Nykøbing F. og havnebyen Nysted på Lollands sydkyst midt i et af Danmarks mest naturskønne områder. Fuglsang stammer helt tilbage fra middelalderen, men den nuværende hovedbygning er opført i 1859 af godsejer Viggo de Neergaard, der var gift med Bodil de Neergaard, barnebarn af komponisten I.P.E. Hartmann. Ægteparret grundlagde Fuglsangs fornemme kulturtraditioner inden for musik og malerkunst.

Fuglsangs ca. 30 tdl. store smukke park er åben for offentligheden alle ugens dage, find den fantastiske "hule" midt i haven!

På herregården holder også Storstrømskammerensemble til, de holder fantastiske koncerter, for at se deres program se mere her: www.chamberplayers.dk 

Del denne side

Nysted - den charmerende købstad

Nysted ligger smukt ved vandet - fra havnen er der direkte kig overtil det smukke Aalholm Slot.