©  Foto:

Dalbakkegaard

På det sydøstlige Lolland ligger slægtsgården igennem otte generationer, som har specialiseret sig i økologiske kyllinger, ænder og æg fra friland.

Hvornår har du sidst smagt en rigtig kylling?
Dalbakkegaard har specialiseret sig i opdræt af store, kødfulde frilandskyllinger. Kyllingerne lever hele deres liv under optimale forhold i opvarmede stalde og på store græsfolde. Det giver sunde og ustressede dyr med rigtig godt kød og meget smag.

Dalbakkegaards kyllinger slagtes først, når de er omkring 80-100 dage. Til sammenligning lever en almindelig industrikylling kun omkring 35 dage. Den lange levetid giver kyllingerne god tid til at vokse og udvikle sig naturligt. Det giver fast, fedtfattigt kød med stor smag – og i en kylling på 2,5 kg er der mad til hele familien.

Kyllingerne bliver håndslagtet på et lille lokalt slagteri her på Lolland. Hos slagteren pakkes de som hele, halve eller som pakker med lår, bryst eller vinger – lige til gryde, grill eller ovn.

Du kan købe kyllingerne i gårdbutikken og i udvalgte butikker.

Økologiske æg, landænder, honning og andet god
Hele året rundt kan der også købes friske økologiske æg i gårdbutikken. 

Og i perioder byder butikken også på Dalbakkegaards økologiske landænder, ligesom der sælges egenproduktion af honning samt lokalproduceret æblemost, kartofler og andet frugt og grønt.

Se gårdbutikkens åbningstider her.

Del dine øjeblikke: