Dodekalitten

På en lollandsk mark med udsigt til Smålandshavet skaber vi et monument, som skal give alle, lokale som tilrejsende, en oplevelse af storhed, nærhed og skønhed, folkevandring og bofasthed, stolthed og ydmyghed, fortid, nutid og ikke mindst fremtid, den kommende tid.

Ordet DODEKALIT er græsk og betyder tolv-sten.

Kunstværket består af 12 stenfigurer udhugget i granit, 7- 9 m. høje, hver på 25-45 tons. Figurernes øverste 2 meter er udhuggede som hoveder, der alle vender mod centrum i en cirkel på ca. 40 meter i diameter.

Dodekalitten er højt placeret i ” De Lollandske Alper ” med udsigt over Smålandshavet, til jættestuen Glentehøj og 3 andre bronzealderhøje.

Mellem figurerne, ud fra sidde-stenene, lyder året rundt i døgnets lyse timer elektroakustisk musik, komponeret til stedet.

Kunstværket består af 4 elementer: 1. Historien bag figurerne. 2. Stenfigurerne. 3. Musikken. 4. Landskabet.

Historien bag Dodekalitten dateres ca. 7500 år tilbage i tiden, da datidens største naturkatastrofe indtraf med Bosperupstrædets gennembrud, hvor Middelhavets vandmasser tordnede ind over det 150 meter lavere beliggende Sortehav. Herved oversvømmedes arealerne i datidens højest udviklede agerbrugskultur. Begivenheden indgår som et element i myten om Syndfloden. Oversvømmelserne startede store folkevandringer som nåede så langt som til Lolland.

Stenfigurerne i DODEKALITTEN portrætterer disse vandringsmænd, med stærke markante ansigter. De medbragte en levende og rig kultur fra et blomstrende samfund, og videreudviklede agerbrugskulturen, hvor de kom frem.

Mennesket har til alle tider omgivet sig med musik. Ved Dodekalitten lyder musik i krydsfeltet mellem natur og kultur. I dette landskabsfredede område, fremstår Dodekalitten som et nyt vartegn for Lolland. Stenhuggerkunst og nykomponeret elektroakustisk musik samvirker til lokal nyskabelse. Med en sten om året er Dodekalitten halvvejs år 2018, i sin 12-årige tidshorisont både i forhold til økonomi og antal af figurer. Dodekalitten nyder stor opbakning fra Lolland Kommune, privatpersoner og fonde.

Den absolut bedste oplevelse af Dodekalitten fås ved at parkere i Kragenæs og gå til Dodekalitten ad Glentehøjstien, enten fra havnen bag om campingpladsen, ad hjertestien gennem skoven, eller fra Glentehøjstiens start ved Kragenæsvej 62, turen tager knapt 15 minutter.

P-plads for handikappede på Glentehøjvej. Busser kan evt. vende her. Der er ikke nogen bus P-plads, men busser kan sætte folk af og hente folk igen.

Del denne side

Opdateret af:

Visit Lolland-Falster opdatering@businesslf.dk
 

Kontakt

Adresse

Kragenæsvej 62
4943 Torrig L

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 11.35607197
Latitude : 54.905380492