Fiskeri fra kutter

I Østersøen er der glimrende fiskeri efter torsk, og der sejler kuttere med lystfiskere ud fra Gedser, hvor der ikke er langt til de bedste fiskepladser.

I Langelandsbæltet har vi et fantastisk fint fiskeri efter torsk og fladfisk. Fiskeriet efter fladfisk er faktisk så godt, at det er kendt overalt i Danmark, og der kommer også masser af udenlandske lystfiskere for at dyrke dette fiskeri. Fiskeriet foregår fra lystfisker kuttere. Vi har nogle rigtig dygtige skippere som virkelig kender fiskepladserne, og som hver eneste dag sejler lystfiskere ud til nye fiskeoplevelser. Det er et fiskeri for både den inkarnerede havfisker og for hele familien. Et af de helt store lystfisker arrangementer, nemlig DM i fladfisk afholdes hvert år i Langelandsbæltet med Onsevig Havn som udgangspunkt.

Del denne side