Jordens bedste fødevarer fra Lolland-Falster

Jordens bedste fødevarer fra Sydhavsøerne

Er der noget, vi er stolte af på Lolland-Falster, er det vores fødevarer. Tag blot vores Fejø-æbler eller fine kirsebærvine. Men hvad er hemmeligheden bag den gode smag uanset, hvor du møder den på Lolland-Falster? Det er vores gunstige klima og ikke mindst vores muld. Sandheden er, at du skal lede længe efter bedre jord end den, vi har her på Sydhavsøerne. Og det kan man smage. Det er derfor, vi med stolthed taler om jordens bedste fødevarer fra Lolland-Falster. Det kan vi godt sige uden at tage munden for fuld.