Nord-vestlige Lolland

Onsevig ligger i det nord-vestlige hjørne af Lolland. Området er et godt ‘kajakterræn’ både for begyndere og øvede med nord- og vestvendte lavvandede kyster og beskyttede vige.De lavvandede kyster byder på masser af smukke naturoplevelser. Både fugle-og planteliv er rigt repræsenteret. Selve Onsevig havn er omgivet af to vige, der giver gode forhold for nybegyndere i kajak. Uanset vindforholdene vil der altid være læ i én af de to vige. I Onsevig ligger et lille museum, der viser livet i fiskerlejet samt Onsevig Klimapark, der viser fremtidens energifremstilling og klimatilpasning med fokus på dyrkning af alger for produktion af olie til brændstof, bølgeenergi, vindmøllepark og kystbeskyttelse. Badehus med sauna (mod betaling). Indkøbsmulighed i Horslunde (varer bringes ud),
restaurant ved campingpladsen (1 km).

Del denne side