Reventlow-Museet Pederstrup

Midt i Reventlowparken ligger Reventlow-Museet Pederstrup, der er dedikeret til den store landboreformator og statsmand C.D.F. Reventlow (1748-1827) og livet på herregårdene omkring år 1800. I de smukt møblerede stuer i hovedbygningens stueetage er det muligt at komme helt tæt på Reventlow, hans politiske virke og ikke mindst hans privatliv, fortalt gennem portrætter, kunstgenstande og møbler fra familien og perioden.

Mens stueetagen er dedikeret til det sene 1700-tal, tager historien i kælderen afsæt i det sidste herskab på Pederstrup – C.E. Reventlow (1864-1929) – og ikke mindst den store og mindeværdige fest, som herregården lagde rammer til i sommeren 1918. Kom helt tæt på herskabets tyvende i kælderen og gå på opdagelse i menuen som blev serveret for festens 400 deltagere.

Hovedbygningen ligger midt i Reventlowparken. En naturskøn landskabshave, hvortil der er gratis adgang. Parken er åben hele året igennem og rummer ikke blot en række historiske monumenter mens også hyggelige lysthuse og dybe iskældre.

Med ankomsten af efterårets gyldne farver og vinterens kulde er Reventlow-Museet Pederstrup lukket ned for sæsonen 2018. Lørdag d. 4. maj 2019 slår museet dørene op på ny, når foråret for alvor er i gang og sommeren banker på døren. Indtil da er Reventlowparken åben året igennem. I den naturskøn landskabshave, hvortil der er gratis adgang, kan naturen nydes og årstiderne både ses og sanses. Parken er åben hele året igennem og rummer ikke blot en række historiske monumenter mens også hyggelige lysthuse og dybe iskældre.

I ridehuset ved parkeringspladsen kan den gratis udstilling ”Herregård & Landskab Lolland” opleves frem til udgangen af efterårsferien (uge 42). Udstillingen fortæller historien bag det velbevarede lollandske herregårdslandskab, der med hen ved 45 herregårde er det sted i Danmark, hvor herregårdene ligger tættest.

Indtil sæsonåbningen er det muligt at læse mere om Reventlow-Museet Pederstrup og stedet enestående historie på museets hjemmeside: www.museumlollandfalster.dk eller følge museet på FACEBOOK: Reventlow Museet Pederstrup – en del af Museum Lolland-Flaster

Administrationens adresse: Museum Lolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. Tlf. (+45) 54 84 44 00

Vær opmærksom på, at der på Museum Lolland-Falsters udstillingssteder er begrænsede adgangsforhold for folk med funktionsnedsættelse.

 

Del denne side

Opdateret af:

Visit Lolland-Falster opdatering@businesslf.dk
 

Kontakt

Adresse

Pederstrupvej 124
4943 Torrig L

Telefon

+45 54844400

Fakta

  • Faciliteter

    • Parkeringsplads for busser
    • Medbragt mad er tilladt
    • Museumsbutik/Kiosk
  • Klassifikation

    • God adgang
    • Johanneskors
  • Samlingernes emne

    • Kulturhistorie
    • Kunsthåndværk
    • Billedkunst
  • Type

    • Historisk museum

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 11.26551439
Latitude : 54.89592905