VisitLolland-Falster

Aftentur til Skejten

Når natur, kultur og kunst mødes
Kom med til Skejten, når vi indbyder til tværfaglig gåtur. En kunsthistoriker fra museet er guide og suppleres af naturvejleder Johnny Madsen fra Guldborgsund Kommune, geolog Elly Andersen fra Det sorte Geomuseum i Gedser og arkæolog Anna-Elisabeth Jensen fra Museum Lolland-Falster.

Igen i år er det fantastiske natur- og kulturlandskab ved Skejten omdrejningspunktet den sidste mandag aften i juni. Kom med på en anderledes tur ud i landskabet, når de forskellige fagnørder fortæller om landskabet ved Skejten ud fra hver deres kompetencer.

Mødested: Ved museets hovedindgang
Husk praktisk fodtøj og myggespray

Priser

Voksen Kr. 60,-
Under 18 år Kr. 0,-
Billetkøb ved ankomst. Kontant betaling eller Mobilepay.