Assenbølle Bed & Breakfast v/ Lotte & Steen Petersen

Et lille landsted med udsigt til skov og åbne marker.

Bo i et fredeligt område - tæt på Lungholm Gods og Naturreservat Saxfjed-Hyllekrog med vilde heste, ørne og Hyllekrog Fyr.

Landstedet ligger i fredelige omgivelser med udsigt til skov og åbne marker og kun 3 km fra Lungholm Gods. Ved siden af ligger museet Polakkasernen, der viser historien om de lollandske roearbejdere, og der er ca. 5 km til en god strand ved Brunddragene.  

Parret udlejer et hyggeligt værelse (35m2) med eget toilet og bad samt egen indgang.

I værelset er der senge til 2 personer med mulighed for opredning til 2 ekstra senge. Fra værelset er der direkte udgang til egen have, arrangeret med havemøbler, til fri afbenyttelse.   

Der er tv, køleskab, strygejern og mikroovn.
Morgenmad er hjemmelavet.
I prisen er inkluderet håndklæder og sengelinned.
Der må ikke ryges indendørs – og husdyr er ikke tilladt.

Der kan betales med MobilePay: 4128-7194 eller kontant.