©  Foto:

The Cottage Hotel

The Cottage ligger på Lollands smukke sydkyst i udkanten af charmerende Nysted, der er Danmarks sydligste købstad.  

Fantastisk smukke omgivelser

Fra hotellet er der udsigt til det naturskønne Nysted Nor og efter få minutters gang er man ved kystlinien, hvor man kan opleve det flotte syn af Aalholm Slot og Nysted Havn.
Hotellets velplejede have inviterer til afslappelse og fordybelse lige uden for døren.

I sommermånederne anbefaler vi den skønne og meget børnevenlige badestrand - kun 2 min. gang fra The Cottage.

Vi tilbyder også vores gæster at leje cykler. Der er rig mulighed for en rask cykeltur på naturskønne og fredelige stier.

En god nats søvn

Hvad med egen gårdhave og fredelige omgivelser, der får roen til at sænke sig? Værelserne er enkelt og smukt indrettet og har alle udgang til en lukket gårdhave. Efter en god nats søvn kan du glæde dig til en lækker morgenbuffet med plads til egne ønsker.

Alle værelser har selvfølgelig eget bad og tv.

Vores værelser er også udstyret med eget thekøkken og service, hvilket giver muligheden for selv at stå for madlavningen, som kan nydes både i egen have og på de store arealer der omgiver The Cottage. Det gør også, at vores værelser kan lejes som ferielejlighed ved længere ophold. 

Her kan du læse lidt mere om hotellets restaurant.

Del dine øjeblikke: