Cykeltur: Fra købstad til fiskerleje - 19 km

Foto: Visit Lolland-Falster
Aktiviteter
Turforslag
Adresse

Tromnæs Alleen 2F

4800 Nykøbing F

Kontakt

Cykelrute ved Østersøen - 19 km
Start turen ved Korselitse (eller Corselitze), som generalmajor Classen købte i 1768. Hovedbygningen er ombygget i 1777 og den fredede hestestald, hvor der nu er skovbrugsmuseum er bygget i 1780. I den store smukke park kan man bl.a. se en ca. 3 m høj træskulptur af Adam og Eva og en bænk skåret som en krokodille. I 1779 opførte svenske arbejdere et "ishus" med en dyb kælder, hvori man lagde is, så det fungerede som køle/frysehus.
Kør ad Korselitsevej ud til Grønsundsvej og drej til venstre forbi Bellingegårdsvej og parkeringspladserne. Lige efter i skovbrynet til venstre ca. 50 m inde finder man Danmarks største træ, Valdemarsegen. Træet er anslået til at være omkring 550 år gammelt. Træers størrelse måles på volumen. Valdemarsegen blev opmålt i 1990 til ca. 100 m3. Højden var 25,4 m og omkredsen 9,35 m. Kør videre frem ad Grønsundsvej og drej mod Sdr. Alslev. I Den Gamle Skole har Hanne Heimburger indrettet Galleri Syd, hvor der vises spændende udstillinger af international og dansk nutidskunst. Der er skiftende udstillinger, specielt med Cobrakunst og andre kendte kunstnere. Kør videre mod Ulslev og drej ad Hellersvej til Sdr. Ørslev. I Hillestrup, ved Krangetvej, kan man se bystævnet, som består af fem store sten omkring en lind. I Sdr. Ørslev, hvor man kører mod Ulslev, kommer man forbi Falsters Højspændingsværk, der blev anlagt i 1912 og i 1951 overtaget af SEAS. Forbi Campinggården ved Ulslev Strand til Tromnæs får man en meget skøn tur gennem bøgeskovene langs Østersøens kyst. Ved Tromnæs kommer man forbi Generalens Lysthus, som General Classen fik bygget i 1780’erne og som blev fredet i 1918. Når man fra P-pladsen ved Tromnæs kører ind ad Tromnæs Alléen fører der en skovvej ind til venstre efter ca. en halv kilometer. Hvis man kører ca. 300 m ind, kommer man til en skovbegravelsesplads, hvor nogle af slægten Classen ligger begravet. Videre ad Tromnæs Allée kommer vi tilbage til Korselitse. 

Vidste du, at du kan se denne rute og mange flere naturoplevelser i app’en ”Naturlandet”. App’en kan hentes i App Store eller Google Play. Al information er tilgængeligt på dansk, engelsk og tysk – App’en er GRATIS

 

 

Adresse

Tromnæs Alleen 2F

4800 Nykøbing F

Facilities

Cykelture

Sidst opdateret af
Visit Lolland-Falster