Cykeltur: Fra naturpark til naturpark

Foto: Visit Lolland-Falster
Aktiviteter
Turforslag
Adresse

Lolland-Falster

0000 dummy

Kontakt

Turen her går gennem dele af Naturpark Maribosøerne, nemlig rundt om Røgbølle sø og rundt om Musse Mose øst for naturparken. Halvdelen af ruten følger Røgbølle Sø ruten som er skiltet hele vejen.

1. Start turen ved Søholt. Her kan man besøge Barokhaven lige øst for godset, husk at lægge penge i kassen ved indgangen.

 2. Fortsæt østpå ad Søholtvej, der først bliver til Frederikshusvej og senere Røgbøllevej. Der er rastepladser undervejs, hvor man kan nyde udsigten over Røgbølle sø.

3. Ved Ulriksdal drejes tv. ad Godstedvej.

Den egentlige rute fortsætter ad Hejredevej, men man kan også køre ind i Godsted og beundre den ganske lille middelalderkirke uden klokketårn, besøge Godstedlund café, B&B og galleri, samt det imponerende Ålevad Voldsted. 

4. Tilbage til Hejredevej, her passeres Højene, et indhegnet område med talrige oldtidshøje, og Hejrede Friluftsgård. Dernæst drejes th. ad Ettehavevej, tv. ad Bunkevej og videre th. ad Lille Mussevej til Store Musse.

5. Kør ad Bramsløkkevej forbi herregården Bramsløkke (ingen adgang) og følg den th. frem til landevejen Sakskøbingvej.

Lige før Store Musse ligger Dølle-Fjelde Musse Naturpark, et tidligere grusgravsområde.

6. Der fortsættes syd på ad Sakskøbingvej, og tages th. ad Brydebjergvej. Ved krydset tages Karlebyvej th. tilbage til Røgbølle Sø ruten.

7. Nu køres tv. ad Skovfogedvej til Sørup hvor man finder en fin rasteplads med handicapfaciliteter, bl.a. toilet, rampe og udkigsplatform samt bord/bænke.

Bemærk de mange stynede poppeltræer i naturparken, bl.a. langs Saxfjed Strandvej. Tidligere brugtes grenene til hegn omkring haver og marker.

8. Turen fortsætter mod Fuglse hvor man drejer til højre tilbage mod Søholt. Lige vest for Søholt er en rasteplads, hvor der er god udsigt over Søndersø og engarealer hvor der ofte går hundredevis af gæs og andre fugle. Hvis man er heldig, får man også havørne at se, de bor og yngler her i naturparken.

Vidste du, at du kan se denne rute og mange flere naturoplevelser i app’en ”Naturlandet”. App’en kan hentes i App Store eller Google Play. Al information er tilgængeligt på dansk, engelsk og tysk – App’en er GRATIS

Adresse

Lolland-Falster

0000 dummy

Facilities

Cykelture

Måske også interessant for dig:

Se mere
Sidst opdateret af
Visit Lolland-Falster