Cykeltur: Nakskov Ringsti - 16 km

Foto: Visit Lolland-Falster
Aktiviteter
Turforslag
Adresse

Lolland-Falster

0000 dummy

Kontakt

Ringstien binder naturligt land og by sammen, og giver helt nye muligheder for at opleve bynær natur. Tag børnene med - de vil elske turen!

1. Nakskov byder på hyggelige gader og smukt istandsatte stræder ned til havnen, hvor rundturen fint kan starte og slutte. Herfra sejler også Postbåden –  den bedste måde at opleve Nakskov Fjord på.

2. Kør ad Toldbodgade ud af havnen i nordvestlig retning, og fortsat ad Stormgade, hvorefter Thestrupsvej følges th. Kort efter til venstre ad Gasvej.

3. Drej til venstre ad Strandpromenaden, og fortæt ad denne indtil villaerne stopper, og en grussti fører ind til højre. Her ser du også det første skilt der markerer Ringstien, og herfra er det muligt blot at følge disse skilte hele vejen rundt.

En tur ud til Hestehoved kan også anbefales. Her finder du en dejlig børnevenlig badestrand og Danmarks længste badebro, restaurant, campingplads, kiosk og lystbådehavn.

4. Følg grusstien i nordøstlig retning, og snart kommer der en lille fin naturlegeplads på venstre side. Lad børnene tumle rundt, mens de voksne hygger sig og slapper af. Fortsæt derefter i nord-nordøstlig retning, og mød først Helgenæs Teglværk. Her producerede Lollands sidste teglværk mursten og drænrør i over hundrede år, før det blev lukket i 1980, og området blev omdannet til rekreativt brug. I Teglværksskoven kan du fiske karper fra en bro, og de mange stier indbyder til en lille gåtur. Mange af træerne i området er blevet plantet af skolebørn fra Nakskov.

5. Turen går nu østover med fin udsigt over de åbne marker. I Vildmarksskoven er den igen en lille legeplads, mulighed for picnic samt stier og vandhuller.

6. I turens nordlige ende er der mulighed for en spændende afstikker ind til Motionsbanen og Hundeskoven. På naturmotionsbanen finder du instruktioner til de 8 forskellige øvelser der træner kondition og styrke.

7. Fortsæt i østlig retning, kryds Maribovej, og fortsæt først vestpå inden stien går sydover. Via Krukholmskoven, som med 26 ha er en del af de nye skovrejsningsområder omkring Nakskov, kommer du til en flot shelterplads hvor du kan overnatte primitivt. Længere fremme ligger Pumpestationen. Den er fra 1942, og kan pumpe over 8 m3 vand i sekundet.

8.Fortsæt langs Indrefjorden, hvor du har mulighed for at komme tæt på de mange fugle langs stierne i området.

9. Fortsæt turen igennem et lavt bebygget område til Maglehøjvej, hvor der drejes th. Herefter har du mulighed for at krydse vejen igen tv., og følge skiltningen og stien over forbi de store vindmøller, og helt ud til indsejlingen til Nakskov Havn. Du kan også fortsætte nordpå ad Maglehøjvej helt ind til havnen.

10. Drej tv. ad Havnegade, og straks er du igen på Toldbodkaj. 

Vidste du, at du kan se denne rute og mange flere naturoplevelser i app’en ”Naturlandet”. App’en kan hentes i App Store eller Google Play. Al information er tilgængeligt på dansk, engelsk og tysk – App’en er GRATIS

Adresse

Lolland-Falster

0000 dummy

Facilities

Cykelture

Måske også interessant for dig:

Se mere
Sidst opdateret af
Visit Lolland-Falster