Den Grønne Verden – events og venues

Den Grønne Verden afholder mange spændende events i løbet af året – koncerter, foredrag, arrangementer. Du kan også holde din egen fest eller sammenkomst på dette smukke sted.

Uforglemmelige stunder
Den Grønne Verden byder inden for i smukke omgivelserne ved Søllestedgaard Gods. Her inviteres til spændende arrangementer – musik og teater tænder en gnist af kultur i de storslåede, grønne omgivelser, mens lancering af nye vine og grillaftener sætter mere smag på oplevelsen af at være i Lollands største køkkenhave.

Der er også mulighed for at planlægge sit eget arrangement hos Den Grønne Verden, som kan lægge lokaler til fester, seminarer og konferencer.

Den Grønne Verden bygger på principperne for den traditionelle køkkenhave. Alt dyrkes med hænderne samt lidt sol, vind og regn. Det bedste fra egen køkkenhave og lokale producenter udgør menuen på dette skønne sted og skaber unikke smagsoplevelser i fantastiske omgivelser.

Gårdbutik og restaurant
Hvis man vil have friskheden med hjem, er der mulighed for at besøge Gårdbutikken, som bugner af friske grøntsager. Til Gårdbutikken hører en café, der servere sandwiches, kaffe og kage, hjemmelavede is og drikkevarer.

Hvis maven trænger til et større måltid, kan der bestilles bord på Den Grønne Verdens restaurant, Spiseriet, hvor køkkenhavens sprøde ingredienser er anrettet i veltillavede gourmetretter.