Foredrag om racehygiejne - Højskolen Marielyst

Foto: Visit Lolland-Falster
Begivenheder
Begivenheder
Adresse

Marielyst Højskole Bøtøvej 2

4873 Væggerløse

Fra 1911 til 1961 husede Livø i Limfjorden en øanstalt for såkaldt antisociale og kriminelle åndssvage mænd, og fra 1923 til 1961 risikerede ”sexuelt løsagtige åndssvage, unge piger og kvinder” at havne på Sprogø.

Forskelle i individers, racers og klassers evner skyldtes nedarvede faktorer, mente en række indflydelsesrige mænd i tiden efter 1. verdenskrig. Og da arbejder- og bondebefolkningen dengang fik mange børn, frygtede man, at Danmark ville blive oversvømmet af ”undermålere”, og ”minusindivider”, som man kaldte de uønskede mænd og kvinder.

Bekymringen gik også på en dalende kønsmoral og en øgning af antallet af kønssygdomme, hvor den seksuelt aktive kvinde blev anset som smittespreder. Derfor skulle man forhindre disse grupper i at få børn via tvangskastration og sterilisation og i første omgang ved at internere dem på øerne Livø og Sprogø.

Foredraget indeholder en række hidtil ikke offentliggjorte billeder, som foredragsholderen har fået stillet til rådighed af en kvinde, som voksede op på Livø – og hvis forældre og bedsteforældre arbejdede på Livø.

Billetter sælges ved indgangen til 75 kr.

 

 

Adresse

Marielyst Højskole Bøtøvej 2

4873 Væggerløse

Åbningstider

28 Sep 20 / 28 Sep 20

mandag

19:30 - 22:00

Sidst opdateret af
Visit Lolland-Falster