Gå til indhold
©  Foto:

Gåtur ved Krenkerup Gods og Bryggeri for Svanevig Hospice

Tag familien med på en flot gåtur omkring Krenkerup Gods og Bryggeri i en god sags tjeneste.

Der er lørdagsåbent på Krenkerup Bryggeri og Traktørsted - og alle er velkomne. Denne dag fra kl. 12.00-14.00 er det muligt at gå en tur i de smukke omgivelser omkring Krenkerup Bryggeri og Gods. Støtteforeningen for Svanevig Hospice sender grupperne afsted på ruten, som starter foran Krenkerup Traktørsted. Ruten tager en lille time og foregår primært på stier i skov.

Pris: voksen 30 kr./ barn 0 kr. Beløbet går ubeskåret til foreningens arbejde.
Efter en dejlig gåtur lander man igen ved Krenkerup Traktørsted, som holder åbent frem til klokken 18.00. Foruden det velkendte øl i hanerne, kan der denne dag også købes lidt lækkert fra Susanne Bruun.

Der er opstillet bålfade, ekstra siddepladser både ude og inde og portsalget holder naturligvis også åbent helt til klokken 18.00. Herudover vil der være salg af Krenkerups egne forårsstiklinger, som det er muligt at købe med hjem til drivhuset.
Læs mere her.

Del dine øjeblikke: