©  Foto:

Godstedlund Hotel & Konference

Lad dig ikke narre af 2 stjerner Superior! Dette voksenhotel tilbyder 4 og 5-stjernede luksuskvaliteter som champagnebar, restaurant samt vanity kits og morgenkåber på værelset i bedste badehotelsstil med fælles bad og toilet på gangen i hyggelige omgivelser.

Book ophold på Godstedlund via Godstedlund.dk og få morgenmaden inkluderet i prisen. 

Nyd hinanden

På Godstedlund er der mulighed for at trække stikket og slukke telefonen og slappe af i skønne omgivelser, både ude og indenfor. Hotellet ligger i Naturpark Maribosøerne, og der er ikke langt til både søer og havørne.

Champagnebaren er åben ved ankomst, og der kan nydes champagne fra de bedste huse på terrasserne eller i vildmarksbadet, med udsigt over markerne. I restauranten findes enten et à la carte kort, eller der serveres en dagens ret, som så vidt muligt er lokal og efter årstiden. 

Værelser

Alle værelser ligger på 1. etage med trappe og er alle individuelt indrettet med inspiration fra ind- og udland. 

Alle værelser deler bad og toilet. 

For hele familien - private arrangementer

Hele den offentlige del af huset samt festlokalet Atelieret kan lejes til den helt store familiefest eller et andet event. Til disse arrangementer og andre arrangementer, som tændingen af årets juleudsmykning, er børn selvfølgelig også velkomne!  

Godstedlund blev ved overtagelse i 2017 grundigt forvandlet til et lille luksushotel i særklasse, med nøgleord som komfort og nydelse i højsædet. Med placering i Naturparken gør det hotellet til et sted, hvor tid er ligegyldigt, og hvor man bare kan slappe af og nyde nuet. 

 

Del dine øjeblikke: