Hyldtofte Østersøbad

Hyldtofte Østersøbad - Blå Flag strand 

Stranden er en dejlig lang, bred og børnevenlig sandstrand med meget fint sand. Havbunden er ligeledes meget fin.
Stranden er 300 meter lang og 20-30 meter bred.

Bag stranden findes et grønt område, hvor der er gode muligheder for solbadning, leg og picnic. Der er anlagt en sti op til diget, som kørestolsbrugere og folk med barnevogne kan anvende for at komme op på selve diget, hvorfra udsigten over stranden kan nydes.

Det er muligt både at gå og cykle på diget. 

Stranden ligger ud til Østersøen/Femern Bælt langs med feriehusområdet, og Rødbyhavn ligger mindre end 5 km væk.

Oplev turen med smartphone app’en ”Det Naturlige Lolland”. Du bliver guidet rundt med GPS, og får billeder, historier og information undervejs. Find turen i kategorien ”Kystområder og øer-Badestrande”. Scan koden og hent app’en eller find den i App Store eller Play Butik.