KATASTROFER OG MIRAKLER. Palle Nielsen 100 år - Fuglsang kunstmuseum

Foto: Visit Lolland-Falster
Begivenheder
Begivenheder
Adresse

Nystedvej 71

4891 Toreby L

Kontakt

Telefon:5478 1414

Katastrofer og mirakler. Palle Nielsen 100 år
Fuglsang Kunstmuseum 26. juni – 13. september 2020

100 år og stadig skræmmende vedkommende
Billedkunstner Palle Nielsen (1920-2000) var en suveræn tegner og grafiker og enestående i sine skildringer af menneskehedens fald og altødelæggende katastrofer; Sammenstyrtede bygninger, ensomme mennesker og forladte byer fremstilles med spiddende præcision og æstetisk overskud.

Værkerne tager afsæt i datidens samfundsmæssige udfordringer, men fremstår samtidig tidløse, og taler lige så vel ind i vore dages konflikter. Dengang hed det bl.a. Den Kolde Krig, Vietnam-krigen og frygten for en atomulykke. I dag handler det om flygtningestrømme, stormagternes rivalisering, frygten for klimakatastrofer og ikke mindst nu pandemier.

Nielsens værker gennemløbes af en truende grundstemning, men iblandt de dystre scenarier findes også poetiske udtryk, hvor længsel og optimisme lever. Som for at huske os på, at mirakler også finder sted.

2020 er hundredåret for Palle Nielsen fødsel, der regnes for en af Danmarks vigtigste grafikere. Fuglsang Kunstmuseum fejrer mesteren sommeren over med en stor udstilling ’Katastrofer og mirakler. Palle Nielsen 100 år’, der åbner fredag 26. juni.

I udstillingen vises også syv nyproducerede videoer med aktuelle stemmer, der fortolker Nielsens værker heriblandt journalist Adam Holm, kunstner John Kørner og katastrofehistoriker Rasmus Dahlberg. Kortfilmen ’Opbrud’ (1968) - en slags katastrofetegnefilm – vises også

Åbningstider i juni: tirsdag - søndag kl. 11-16
Åbningstider i juli og august: alle dage kl. 10 - 18
Åbningstider i september: tirsdag - søndag kl. 11-16
Men hver den 1. onsdag i måneden åbent til kl. 20


Palle Nielsen, ’Faldet’, 1955, linoleumssnit
Fuglsang Kunstmuseum. Foto: Ole Akhøj


Palle Nielsen, Miraklernes tid, 1989. Kunstmuseet i Tønder.

Adresse

Nystedvej 71

4891 Toreby L

Åbningstider

26 Jun 20 / 30 Jun 20

TirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag

11:00 - 16:00

01 Jul 20 / 31 Aug 20

MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag

10:00 - 18:00

01 Sep 20 / 13 Sep 20

TirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag

11:00 - 16:00

Sidst opdateret af
Visit Lolland-Falster