Købelevhaven - Serendipity

Foto: Visit Lolland-Falster
Attraktioner
Haver og parker
Adresse

Oddevej 116

4900 Nakskov

Kontakt

E-mail:h.dahl@btinternet.com

Telefon:54932087

Website

Købelevhaven ligger på nordvestlolland tæt på skov og strand og markerne omkring haven er beplantet med solbær og kirsebær.

Haven er en meget stor kontrast til omliggende arealer,p.g.a. de mange eksotiske planter. I haven vil der altid blive lagt vægt på sjældne planter og nyheder.
 
Købelevhaven bærer præg af asiatisk havekunst, især den nye Japanske have som virkelig er blevet forbilledlig, der kan man finde alle slags japanske effekter, mange granitlygter, et lille stråtækt ventehus, Innergate med flot bambushegn, stort vandparti med fisk, hvor man går på trædesten over vandet, vandløb med vandfald og mange formklippede buske og træer samt mange japanske kirsebær.

Derudover findes der en stor Zenhave/meditationshave der er omkranset af en høj mur lavet efter japanske foreskrifter.

Begge de japanske haver er lavet efter nøje undersøgelser fra bøger og rejser til Japan.
 
Bagerst i haven er lavet et dejligt område hvor der opstillet borde og bænke til gæsters egen mad og drikke. Området er primært beplantet med Magnolier, Cornus, Kejsertræ, Hibiscus m.m.

Bunden er beplantet med masser af dagliljer, hostas, amerikanske iris, der er lavet bede med Paradisæbler - under beplantet med Austin roser.

Faciliteterne er gode, en dejlig kaffestue med plads til 60-70 personer, toilet og kørestolstoilet. Der kan købes kaffe og kage, øl, vin, vand og is, samt souvenir og planter.

Deruover er der den lidt ældre afdeling med et stort antal Rhododendron, Hostas og Magnolia, samt et område der er kinisisk inspireret med pavillion, bro og vandparti.
 
Alt dette er samlet på de ca.8000 kvadetmeter der udgør Købelevhaven.

Skiltene der fører til haven, starter på hovedvej 9 og kan også mødes ved omfartsvejen ved Horslunde. Skiltenes pålydende er Botanisk Have. Så vidt det er muligt vil forudbestilte selskaber/ foreninger få guidet rundvisning på ca. 1 time, hvor man virkelig får fortalt om de sjældne og historiske planter.

Adresse

Oddevej 116

4900 Nakskov

Facilities

Hund er tilladt

Servicehund tilladt

Kiosk

Parkeringsplads for busser

Restaurant/Cafe

Sidst opdateret af
Visit Lolland-Falster