Koncert med vokalensemblet Dekorum på Højskolen Marielyst

Foto: Vokalensemblet Dekorum
Begivenheder
Begivenheder
Adresse

Bøtøvej 2

4873 Væggerløse

Kontakt

E-mail:kontor@hsmarielyst.dk

Telefon:54 13 63 61

Vokalensemblet Dekorum gør en dyd ud af at være en skabende del af det danske korliv ved at give plads til både traditioner og fornyelse. Ensemblet nærer stor kærlighed til vokalmusikkens rødder og historie og til den danske folkesangs- og folkevisetradition. Vokalensemblet Dekorum har derfor søsat et projekt, hvor de har bedt en bred vifte af komponister om at lave nye arrangementer af danske folkeviser.

De bidragende komponister inkluderer bl.a. de unge folkemusikere Clara Tesch og Emma Kragh-Elmøe, DR Pigekorets chefdirigent Phillip Faber, studerende ved DR Malko-dirigentskolen, Nikolaj Busk fra Dreamers Circus samt Vokalensemblet Dekorums musikalske leder Bo Asger Kristensen.

Det giver de prøver på ved koncerten på højskolen, hvor folkemusiker og komponist Emma Kragh-Elmøe binder de nye arrangementer sammen på violin.

Emma Kragh-Elmøe (født 1996) er en af den danske folkemusikscenes unge stjernefrø. Hun vandt Danish Music Awards Folk som Årets Nye Talent i 2015 og Katapult Talentkonkurrence 2018 sammen med guitaristen Villads Hoffmann. I dag studerer hun svensk folkemusik på Skurups Folkhögskola i Skåne og er aktiv som komponist, arrangør og musiker i en række ensembler spredt ud over Norden.

Billetter á 75 kr. sælges via højskolens hjemmeside.

Adresse

Bøtøvej 2

4873 Væggerløse

Åbningstider

24 Sep 20 / 24 Sep 20

torsdag

19:30 - 21:00

Følg på:

Sidst opdateret af
Visit Lolland-Falster