Gå til indhold
©  Foto:

Krudt og kugler – kjoler og kvadriller!

Den 21. august spoler Reventlow-museet tiden tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, da Danmark var i krig mod England. Mød Faaborg Kanonérlaug, når de historiske soldater slår deres lejr op i Reventlowparken og fortæller om soldaterliv, udstyr og våben. I løbet af dagen skydes kanonen og musketterne af og soldaterne eksercerer. På herregården spiller musikere i historisk dragt op og Dansk Empiredansere viser, hvordan man dansede på ballerne, mens museets ansatte viser dragter frem og fortæller om tiden og familien Reventlows tanker om krigen.