Gå til indhold
©  Foto:

Kunstudstilling i Trappegalleriet, Nakskov

Udstilling med billedkunstner Pia Fonnesbech som udstiller malerier og mindre skulpturer. Pia Fonnesbech er kolorist. Det centrale for hende er farvernes indvirkning på hinanden og på beskueren.
Pia Fonnesbech er uddannet på Idun Lovéns Malerskole, Konstfack (malerlinien), Det kongelige Kunstakademi i København og Kunstakademiet i Göteborg ved Keith Christlow.
Pia Fonnesbech har i flere år arbejdet med en af kunsthistoriens velkendte genrer, nemlig opstillingen også kaldet stilleben eller nature morte. Pia har med tiden fået sit helt eget udtryk, hvor udforskningen af farvernes samspil og modspil sættes sammen med Fonnesbechs fascination af dekorative mønstre med inspiration fra Gaugain, Bonnard og Henri Matisse.

" Pia Fonnesbech har som kunstner altid været en direkte arvtager af Henri Matisse. Selvom hun maler noget så nordisk som Dalar-heste, er der gennemført fransk esprit over dem. En varm glødende kolorit, komplementærfarver sat overfor hinanden i et farvesymfonisk spil og en sanselig glæde over den mindste kop, den mest uanselige æske og den mest ydmyge blomstervase er det, der kendetegner hendes kunst".
Tom Jørgensen, Kunstavisen  

Arrangementer i udstillingsperioden:
"Sommerens Vine" ved MH Vine Lørdag den 21. maj Kl. 13 -15. Pris 100 kr. pr. person.
MH Vine præsenterer et udvalg af sommerens rosé, hvid - og rødvine. Tilmelding og betaling: MH Vine Tlf. 53 28 07 99/40 85 87 25

Lørdag den 18. juni Kl. 13 -15 Koncert ved Jørgen Lykke Madsens Trio.

Galleriet har åbent:
Fredag den 8. april Kl. 15 - 18
Lørdag den 9. april Kl. 11 - 14
Fredag den 29. april Kl. 15 - 18
Lørdag den 30. april Kl. 11 - 14
Fredag den 20. maj Kl. 15 - 18
Lørdag den 21. Maj Kl. 11 - 15
Fredag den 17. juni Kl. 15 - 18
Lørdag den 18. juni Kl. 11 - 15

BEMÆRK: Galleriet åbner også efter aftale - kontakt Ole Holm Tlf. 23 36 44 85 Kit Kjærbye Tlf. 21 40 68 89