
Middelaldercentret -Efterårsferie
Fantastisk efterårsferie på Middelaldercentret.
D. 16.-20. oktober, kl. 10.00 - 16.00 (onsdag 18. kl. 10.00 - 20.30)
Noget for hele familien: Programmet er fyldt med spændende og lærerige oplevelser for hele familien og hver dag sker der noget nyt. I begyndelsen af ugen arbejdes der i bryggerset med at lave mad, bage brød, slagte og koge til den store festdag onsdag, hvor ridder Svane har inviteret til stor turnering i fakkelskær. Der skal være stor fest i byen og madmor og hendes medhjælpere har travlt. Håndværkerne arbejder i deres værksteder og byens borgere passer deres hjem – og inviterer gerne indenfor til en snak om livet i Sundkøbing i år 1413.
Ridderens rustning fremvises i byens våbenkammer på torvet – her kan børn få lov at prøve en ægte rustning lavet til Hr. Svanes søn. Den store kastemaskine, bliden, affyres dagligt og sender store tunge kugler ud over Guldborgsund.