
© Foto:
Middelaldercentret -Julemarked
Alletiders Julemarked d. 2.-3. december, kl. 10.00 - 16.00
Første weekend i advent afholdes Alletiders Julemarked på Middelaldercentret ved Nykøbing Falster.
Her er inspiration til julebordet, gaverne og træet. Der er blandt andet boder med lokale varer som dekorationer, trælegetøj og kunsthåndværk. På torvet kan købes lidt godt til ganen som for eksempel glögg, æbleskiver, risengrød og pølser. Selveste julemanden er på besøg, og han har kontakt via telefon til sit legetøjsværksted på Grønland. Entréen koster 25 kr. for alle over 12 år.
Middelaldercentrets huse danner rammen for boderne, og husene vil være pyntet med gran, lys og julehjerter for, at skabe den rette stemning. Sidst, men ikke mindst, lover vi at julestemningen er i top.