
Middelaldercentret -Rovfugleshow
Falkonershow - oplev fantastisk rovfugleshow. D. 8.-14. juli, kl. 10.00 - 16.00
Et af middelalderens mest populære tidsfordriv og sportsgrene, hvis man var adelig, var at gå på jagt med falke og kan ses afbilledet på mange samtidige illustrationer.
Det er ikke mange i Europa, der stadig arbejder med den gamle jagtmetode med falkejagt fra hesteryg, men Middelaldercentret har fået lokket en meget dygtig og professionel tjekkisk gruppe til at komme og fremvise deres falke.
Gruppen Falconia, der ud over nogle menneskelige medlemmer også består af flere heste og 8 fugle, kommer til Middelaldercentret fra onsdag i uge 29, hvor de vil bo i Sundkøbing, og lave to store falkonershows om dagen.
Der vil være et show om formiddagen og et om eftermiddagen. Der vil være dansk kommentator på alle shows, men gruppen taler også udmærket engelsk, hvis man er interesseret i mere viden om fuglene efter showet.
Gruppen har specialiseret sig i historisk jagt med fugle fra hesteryg, som man gjorde i 1400-tallet, og til de mange shows vil de tage publikum med på en rejse tilbage til dengang, jagt med fugle var den fortrukne jagtmetode blandt adelen.