Nakskov Kulturdag 2021

Kulturdagen byder på oplevelser flere forskellige steder i Nakskov, bl.a. i Havnebygningen og på Axeltorv, og alle byens museer holder åbent fra kl. 14.00 til kl. 20.00. Også skonnerten Johanne kan besigtiges fra kl. 14.00 til kl. 16.00, den ligger ved Havnegade. Flere steder holder Åbent Hus. Kl. 15.00 optræder Cirkus ChangHigh på Kirkepladsen, Nordenkirke 4. Kl. 17.00 er der teater i Havnebygningen. Kl. 17.00 til kl. 19.00 er der jazzkoncert i Theisens Gård, Havnegade 55. Kl. 18.00 til kl. 21.00 er der musikalsk underholdning ved Klokketårnet i Søndergade. Fra kl. 20.00 til kl. 21.15 er der fællessang i Sankt Nikolai Kirke. Kulturdagen afsluttes med aftenåbent, hvor butikkerne holder åbent til kl. 21.

Rundvisninger på Kulturdagen
Kl. 12.00
med start på Axeltorv er der byvandring ved middelalderarkæolog og borgforsker Leif Plith Lauritsen. Man møder bare op. 
Kl. 13.30 rundvisning i Sankt Nikolai Kirke, Nordenkirke 4.
Kl. 13.00, 15.00, 17.00 og 19.00 kan man komme på rundvisning i Nakskov Arrest (ikke egnet for gangbesværede). Billetter er gratis, men skal afhentes hos Butik Berit, Nybrogade 1 (fra onsdag d. 22. sept.).
Kl. 14.30 til kl. 16.00 Kom tæt på orglet ved prganist Erik Lauge Mikkelsen, Sankt Nikolai Kirke, Nordenkirke 4.
Kl. 15.00 og 16.30 er der rundvisning på East Metal, Skibsværftsvej 46, 4900 Nakskov. Her kan man se de gamle skibsbyggerhaller og området, hvor Nakskov Skibsværft lå. Billetter er gratis, men skal afhentes hos butik Lohse, Nygade 2 (fra onsdag d. 22. sept.).
Kl. 16.00 og kl. 18.00 byvandring med historiker Kaare Johannessen, som bl.a. fortæller om bastionen og den gamle synagoge. Billetter er gratis, men skal afhentes i butik Curvey, Søndergade 20 (fra onsdag d. 22. sept.).