
Pilgrimsvandring på Lolland
Pilgrimshuset Maribo tilbyder dig 6 dage i fællesskab, fordybelse, glæde, bøn, en rigdom af naturoplevelser og måske ømme fødder og våde støvler.
Pilgrimshuset står for alt: Kost og logi, andagter i Domkirken, vandringer (mellem 16-22 km pr. dag), kulturelle oplevelser, aftensang/bøn, bål i haven og hvad ugen ellers kan byde på i selskab med andre vandreglade i et kristent fællesskab.
Du vil blive indført i de 7 pilgrimsord, som bruges i hele Norden af pilgrimsvandrere samt modtage en kristuskrans til brug for bøn og samtaler. På dagsvandringerne vil vi tage udgangspunkt i et tema og et af de syv ord.
Pris: 3400 kr. Du står selv for transport til og fra Maribo.
Kontakt Pilgrimspræst Charlotte Backhaus for tilmeldning og flere oplysninger. Der er 12 pladser.