Pop-up-lydperformance på Havnen i Nyk. F.

Fuglsang Kunstmuseum holder Nykøbing F.s havnerum åbent med klang, når kunstner Hanne Raffnsøe inviteres til at formidle lydens stærke indvirkning på os alle i stærke pop-up-lydperfomances.

Havnens lydbilleder
Kl. 13 – 15: lydsession i hallen bag det gamle havnekontor. Improvisationerne foregår over to timer, hvor du kan komme og gå, hente en kop kaffe, tage en lur eller bare lytte fra en palle uden hverken vådt eller tørt.

Fælleslyd i aftenlys
Kl. 21.30 – 22: Indhylning i blide tusmørketoner ved pop-up caféen. Dagen rundes af med fælles lydsession, hvor besøgende kan få stemmerne på gled, spille på et glas eller folde en tanke i en lille papirbåd, som vi sammen søsætter i havnebassinet, inden vi går hjem.

Hanne Raffnsøe er lydkunstner, formidler og poet. Hun er konservatorieuddannet sanger og har arbejdet med cirkusartister, vævere, præster, musikere, dansere m.fl. gennem et aktivt musikliv. Hun har fokus på lydens stærke indvirkning på os mennesker, på stemmen og sangens kraft - og nærværets nødvendighed.

Pop-uppen er støttet af Guldborgsund Kommune