VisitLolland-Falster

Restaurant MejeriGaarden

På den smukke proprietærgårdene fra 1800-tallet er der kælet for alle sanserne, her danner de indbydende og herskabelige stuer rammen om dette enestående spisested.  I menuen er der kræset for de gode råvarer, kvaliteten og altid med et moderne tvist, der gør de klassiske retter til ekstraordinære gastronomiske oplevelser.

På Sydfalster ligger denne perle af en restaurant, her er der tænkt på hver en detalje, så gæsterne kan slappe af og nyde den dejlige mad, gode betjening og de smukke omgivelser. Her er alle muligheder for en dejlig aften med en tilrettelagt menu med 6 spændende retter eller a la carte. Om torsdagen er dagensret en lækker Wienerschnitzel og om søndagen bydes der indenfor til et ”gammeldags” frokostbord.

Om sommer er der mulighed for at nyde de smukke omgivelser på terrassen i den dejlige have. På solrige dage og lune sommeraftner er det et fantastisk sted at nyde et koldt glas vin eller en af restaurantens lækre cocktails.

MejeriGaarden tilbyder også Dinner and Stay på deres skønne Bed & Breakfast, en samlet pakke med 6-retters menu, overnatning og en lækker morgenmad. En lille gåtur fra MejeriGaarden ligger stranden, her er der masser af frisk luft og et dejligt blik ud over Guldborgsund. Ikke langt fra MejeriGaarden ligger Gedser, her er der mulighed for at besøge Danmarks sydligste punkt markeret med Sydstenen på Gedser Odde. I byen er der flere spændende oplevelser som jernbanemuseet Gedser Remise eller Det Sorte Geomuseum.