Gå til indhold
©  Foto:

Rødbyhavn Strand

Stranden ved Rødbyhavn er en børnevenlig sandstrand med klitter og dige tæt på havnebyen Rødbyhavn. Restauranten ”Langelinie” ligger lige mellem stranden og lystbådehavnen. Fra stranden har du udkig til færgehavnen, hvor de store Scandlines færger sejler til Tyskland – et betagende syn.

Der er Borde/bænke, restaurant, toiletter og parkeringsplads ved stranden. Kiosk findes ved restauranten. 

Diget beskytter mod oversvømmelser af det inddæmmede område og  bag diget finder du strandenge og små søer, hvor mange rastende og ynglende fugle kan ses især.

Digerne langs Sydkysten blev opført efter den store stormflod i 1872 og vedligeholdes i dag af Lollands Digelaug.


Der er gode muligheder langs Lollands kyster for at dyrke dine interesser i den fri natur. Ved molerne i Rødbyhavn er der især gode muligheder for at fange fladfisk. Fra kysten fanges havørred og i maj måned hornfisk. Husk at købe fisketegn når du fisker i Danmark. Fisketegn købes på posthuse eller hos turistbureauerne. 

Gode brændinger, fin vind og ideelle revler finder du langs hele sydkysten af Lolland – det giver gode oplevelser for kite-surfing, wave- og windsurfing.  

På den skiltede cykelrute 38 "Østersøstien" kan du cykle på diget hele vejen fra Rødbyhavn til Brunddragerne i øst eller langs fjorden ind til centrum af Nakskov i vest. 

Del dine øjeblikke: