Vandretur/cykeltur: Øko-sporene ved Knuthenlund

Økosporet ved Knuthenlund Gods

Ind i fremtiden – med det bedste fra fortiden.
Kom og oplev hvorledes Knuthenlund Gods, med nye økologiske avlsprincipper genopliver stolte familietraditioner med håndlavede kvalitetsoste som omdrejningspunkt for produktion af økologiske fødevarer baseret på princippet ”fra-jord-til-bord”. Med sine knap 1000 ha er Knuthenlund blandt Nordens største økologiske landbrug. De forbedrede vilkår for planter og dyr giver et synligt rigere dyre- og planteliv på godsets jorde, hvilket der er gode muligheder for at opleve ved selvsyn.

Følg den gule rute hvis du er gående, og oplev den flotte tur langs Ørby Å. Fra Stokkemarke til Knuthenlund er der 5 km, og turen rundt i Ugleholt Skov er yderligere 5 km. Cyklende skal føl-ge den røde rute. Læs om Stokkemarke By og dens kirke i turfolderen Sporet ved Stokkemarke Hestehave.

Du kan se ruten ved Økosporet her.

Vidste du, at du kan se denne rute og mange flere naturoplevelser i app’en ”Naturlandet”. App’en kan hentes i App Store eller Google Play. Al information er tilgængeligt på dansk, engelsk og tysk – App’en er GRATIS