©  Foto:

Danske Digterruter i Nysted

Gå en tur i digteren Emil Aarestrups elskede Nysted. Sæt dig og lyt på de steder, hvor han har fundet sin inspiration - start i gårdhaven ved hans hus, igennem byens gamle stræder, forbi Nysted Havn og med en fuldstændig fantastisk udsigt til Aalholm Slot. 

 

Danske Digterruter
Danske Digterruter inviterer danskerne ud i naturen for at sanse, høre og opleve danske digtere på en ny måde. Foruden at nyde naturen på de angivne ruter er der sat lydposter op. Her bliver man guidet gennem det landskab og den natur, der her inspireret den enkelte digter og dennes forfatterskab. Mærk magien, der kan opstå, når digterens ord, sted og natur mødes. 

Ruten på kort
Ruten er 5,2 km og der er indlagt 10 lydposter. Se turen i hele dens længde her.

Læge og digter
Emil Aarestrup (1800-1856) var ikke professionel digter, men praktiserende læge hele sit liv siden 1827. I sin fritid skrev han digte, og i 1838 blev samlingen "'Digte" udgivet, som dog blev en fiasko, da den var for erotisk til tidens moral, og herefter opgav Aarestrup at udgive mere. Først efter hans død blev flere af hans digte udgivet, og han blev posthumt anerkendt og berømt som en senromantisk digter og fornyer af den erotiske lyrik.  

Nysted
Digterruten begynder ved Museet Aarestrups Hus, som ligger midt i Nysted. Ruten går gennem byen, langs vandet bl.a. ad Strandstien langs Nysted Nor, hvorfra man samtidig har et smuk udsyn til Aalholm Slot og Østersøen i øvrigt.

Del dine øjeblikke: