©  Foto:

Kajaktur: Tur til Langø, 5 - 7 km

TUR LANGØ – 5 KM FRA HESTEHOVED – 7 KM VIA LILLE-VEJLØ

Vidste du, at du kan se denne rute og mange flere naturoplevelser i app’en ”Naturlandet”. App’en kan hentes i App Store eller Google Play. Al information er tilgængeligt på dansk, engelsk og tysk – App’en er GRATIS

Langø:

Langø er en del af Nakskov Fjord, og er kendt for sit hyggelige havnemiljø, hvor du hver dag kan købe "dagens fangst" i fryseboksen på kajen med Mobilepay. Og hvad er bedre end frisk fangst, når sulten skal stilles efter en 7 km lang kajaktur fra Hestedhoved. Havnen på Langø har gode isætningsmuligheder, shelterplads og et hyggeligt nærmiljø i form af den omkransende fiskerby.

Turbeskrivelse/oplevelser:

Turen går fra Hestehoved havn forbi Lille-Vejlø, hvor man kan tage et pit-stop, og opleve de vilde havørne suse over engen midt på tangen. Videre fra Lille-Vejlø mod Langø havn, hvor der både venter friskfanget fisk til aftensmaden og mulighed for overnatning i shelter, før turen går tilbage til Hestedhoved mens morgensolen nydes på vandet.

Praktisk information:

Nærliggende toiletfaciliteter finder du på Tårs, Albuen, Enehøje, Hestedhoved og Langø. Ferskvand findes på samme steder, på nær Albuen.

Information om telt- og shelterpladser kan du finde via appen ”Shelter” og handle muligheder er kun på Nakskov Fjord Camping og i Nakskov by.

Mange af øerne og holmene i Nakskov Fjord er fredede og vær særligt opmærksom på fredningstider for ynglesæsonen.

Nakskov Fjord seværdigheder kan du læse mere om her, og kort oversigt for området kan du finde her.

Del dine øjeblikke: