©  Foto:

Søllested Kirke

Søllested Kirke er en kullet romansk kirke opført af granitkvadre. Østgavlen giver et tydeligt billede af forskellen på romansk og gotisk tagrejsning.

På kirkegården ses det senmiddelalderlige klokkehus eller klokkestabel.

I forbindelse med kalkning inde i kirken foråret 1993 fjernede man en kasse af nyere dato fra alterbordet og herved kom det gamle middelalderalter frem. Der afsløredes også en lille hulning i pladen - et relikviegemme, hvor man i den katolske tid opbevarede en hellig relikvie. Der er nu lagt en glasplade over alterbordet, således at man kan se det ældgamle alterbord. Hvor gammelt alterbordet er står hen i det uvisse.

Altertavlen er malet i 1855 af H. Raadsing, den er skænket af justitsråd Wilhjelm fra Øllingsøgård. Kan ses på kirkens nordvæg.

Sognepræst Pia Hjort Nielsen træffes Man.-tors. 10-12, fred. fri.

Søllested sogns graver: Helle L. Andersen, (+45) 54 94 12 17. Træffes alle dage undtagen mandag.

Del dine øjeblikke: