©  Foto:

St. Riddersborg

Store Riddersborg ligger smukt ved Naturpark Nakskov Fjord og byder på unikke oplevelser i historiske rammer. Overnat i de gamle karlekamre værelser, nyd vinsmagning eller prøv kræfter med aktiviteter som paintball, SUP eller teambuilding.

Store Riddersborg ligger smukt i vandkanten af Naturpark Nakskov Fjord. Her på den tidligere ø Bogø mellem Nakskov og Langø, mødes historie og naturskønne omgivelser. I dag er Bogø inddæmmet og man kan cykle på diget af den nationale cykelrute N8 dertil. På godset dyrkes der traditionelt landbrug, men der gemmer sig også en lille vingård i den tidligere køkkenhave. Her blev der for blot 50 år siden dyrket grøntsager til godsets folk og karle. I dag byder vingården på smagsoplevelser med den lokale rosévin Drøm – vinsmagning og køb kan arrangeres efter aftale.

På Store Riddersborg kan du overnatte i de gamle karlekammerværelser eller gæstehuset ved siden af med tilhørende swimmingpool. Er du mere til oplevelser, kan der prøves kræfter med teambuilding eller Paintball i skoven. Du kan også leje SUP eller kajak og sejle en tur på den smukke Nakskov Fjord hvor et rigt dyreliv kan opleves. Der er mulighed for at booke en erfaren guide til fjordturen. Der tilbydes skræddersyede arrangementer som polterabend, firmaevents eller familiesammenkomst med aktiviteter for minimum 10 personer.

Langs fjorden ligger den hyggelige fiskerby Langø. Her er der mulighed for en gourmetoplevelse i Langø Grill og fiskebar. En ægte perle ved haven.

Store Riddersborg rummer også et stemningsfuldt festlokale, som kan lejes til bryllup, konfirmation, fødselsdage eller firmaarrangementer.