Udbredelse af Koglemærket til feriehuse (DEB)
Med projektet ønsker Feriehusudlejernes brancheforening at understøtte både videreudviklingen og udbredelsen af Koglemærket til danske feriehuse som et centralt redskab i den grønne omstilling af turismeerhvervet.

Indsatsen tager afsæt i behovet for at gøre bæredygtighed konkret, anvendelig og operationel for både feriehusudlejere, -ejere og gæster.
Projektets formål
Projektets overordnede formål er at bidrage til en bred udbredelse af Koglemærket i feriehussegmentet på vegne af hele feriehusbranchen og dermed styrke den grønne omstilling i dansk turisme. Projektet skal understøtte feriehusudlejere og -ejere i arbejdet med at leve op til Koglemærkets kriterier gennem målrettet kompetenceudvikling, konkrete værktøjer og praktisk implementeringsstøtte.
Projektet har samtidig til formål at udvikle og afprøve metoder, der kan gøre bæredygtig drift og adfærd lettere at forstå og anvende i praksis – både for dem, der driver og udlejer feriehuse, og for de gæster, der opholder sig i dem. Indsatsen skal skabe grundlag for varige ændringer i adfærd og arbejdsgange og sikre, at Koglemærket kan fungere som et relevant, genkendeligt og skalerbart bæredygtighedsmærke i feriehussegmentet.
Den strategiske indsats
Projektet er struktureret omkring tre indsatsområder, der tilsammen understøtter udbredelsen af Koglemærket i feriehussegmentet.
Aktivitetsspor 1:
Kompetenceudvikling af feriehusudlejere og -ejere
- Udvikling af informationsmateriale målrettet feriehusudlejere og -ejere
- Udvikling af undervisnings- og opkvalificeringsforløb om Koglemærket
- Gennemførelse af workshops og fælles læringsforløb
- Formidling af krav, muligheder og gevinster ved Koglemærket
Aktivitetsspor 2:
Digitalisering og værktøjer
- Udvikling af digitale værktøjer, der understøtter arbejdet med Koglemærket
- Udvikling af skabeloner og guides til dokumentation og implementering
- Integration af bæredygtighed i eksisterende digitale arbejdsgange
Aktivitetsspor 3:
Bæredygtig adfærd hos gæster
- Udvikling af adfærdskoncepter henvendt til gæsterne
- Udvikling af formidlingsgreb, der understøtter bæredygtige valg under opholdet
- Test og afprøvning af adfærdsindsatser i feriehuse
Forankring og videreførelse
Projektets indsatser forankres hos de deltagende destinationsselskaber og kan videreføres som grundlag for en langsigtet udbredelse af Koglemærket i feriehussegmentet.
Partnerskab og organisering
Projektet gennemføres i samarbejde mellem Feriehusudlejernes Brancheforening og medlemmer, destinationsselskaber og relevante partnere som Dansk Kyst – og Naturturisme og VisitDenmark.
Følgende destinationsselskaber deltager
- Visit Lolland-Falster
- Visit Sydsjælland-Møn
- Destination Himmerland

