Albuen Strand

Albuen Strand
Tæt på campingplads og naturområde.

Børnevenlig sandstrand ved Sydlolland kyst og tæt på naturområdet Albuen -  en ca. 6 km lang sandtange, hvor du kan gå helt ud til spidsen og nyde naturen, vandet og stilheden.

Den bedste del af stranden findes nord for parkeringspladsen. Der findes toiletter, parkeringsplads og bænke. På den nærliggende Albuen Strand Camping findes købmand og borde / bænke. 

Selve Albuen er en smal 7,5 km lang krumodde, der skiller Langelandsbæltet fra Nakskov Fjord. Odden er ganske lav, skabt af sand og sten, der er ført hertil gennem flere tusinde år. Området ligger i Natura2000 beskyttelsesområde med mange fugle og sjældne strandtudser. Engelskgræs, gul snerle og hvid røllike blomstrer smukt på Albuen. I middelalderen kom folk fra hele Europa til sildemarked på Albuen.

På Albuen findes fiskerhuse, lodshus, fyrtårn, skole og kystudkig, der vidner om tiden fra sidste århundrede. Man kan gå til Albuen ad den smalle tange, der er 6 km til fyret, eller man kan tage ”Postbåden” fra Nakskov havn. Kontakt turistbureauet for reservation. tlf. +45 54 92 21 72. 

Staten ejer den centrale del af Albuen, resten ejes af private. På statens areal findes borde, bænke og grillpladser. Ved fyrtårnet ligger et mult toilet. Der er ikke drikkevand på Albuen. Kystudkiggen er et besøg værd. Her er åbent hele året, så madpakken kan nydes i tørvejr, mens man har en storslået udsigt. Se også www.nakskovfjord.dk .

Det hvide Lodshus ejes af Staten og anvendes af Naturvejledningen på Nakskov Fjord som kombination af museum og et naturcenter med mulighed for overnatning.  Hunde skal føres i line fra 1. april til 30. september. 

Der er gode muligheder for at fange havørred og i maj hornfisk ved Albuen strand. Husk at købe fisketegn på turistbureauet eller bestille det online. På cykelstien ”Østersøstien” kan du cykle på diget hele vejen til Rødbyhavn. På cykelstien ”Nakskov Fjordstien” cykler du hele vejen langs fjorden ind til centrum af Nakskov. ”Nakskov Fjorddage” den 1. weekend i september : Se mere på www.nakskovfjord.dk  

Del denne side

Opdateret af:

Visit Lolland-Falster opdatering@businesslf.dk
 

Kontakt

Adresse

Albuen strand
4900 Nakskov

Telefon

+45 5492 2172

Fakta

  • Faciliteter

    • Velegnet til kitesurfing
    • Velegnet til windsurfing
    • Nøgenbadning
    • Toilet
    • Kiosk
    • Parkeringsplads i nærheden
    • Børnevenlig strand
  • Klassifikation

    • Tildelt Blå Flag

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.974998
Latitude : 54.792372