VisitLolland-Falster

Book en byvandring med vægterne i Maribo

Du kan som privatperson eller gruppe booke en byvandring med vægter i Maribo. Henvendelse til Maribo Turistbureau.

På byvandringen bliver du guidet rundt i den gamle klosterby Maribo af en vægter i traditionel vægteruniform, som udpeger forskellige særlige bygninger og fortæller om byens historie og personligheder.

Fra gammel tid var en vægter en vagtmand, der opretholdt ro og orden om natten i en by. Vægtere var som regel bevæbnet med en morgenstjerne og sang et vægtervers hver gang, at klokken slog hel.  

Byvandringen varer cirka 1½ time og er på ca. 2-3 km. Max. 25 deltagere.