Gå til indhold
©  Foto:

Pomle Nakke Traktørsted & Hesnæs Havn Spisehal

Højt oppe på klinten, ud mod havet, troner det traditionsrige traktørsted Pomle Nakke, mens søsterrestauranten Hesnæs Havn Spisesal, Bageri & Kolonial har slået portene op kun 800 meter nede langs kysten.

Menuen på Pomle Nakke udfordrer smagsoplevelsen i det traditionelle menukort. Kærligheden til maden kan mærkes, og traktørstedet bruger gerne de gode lokale råvarer fra det frodige forrådskammer, som Falster er.

Kun små 30 km fra Farøbroen ligger dette enestående traktørsted, i skovens stilhed og med udsigt ud over Østersøen. Havets brusen og skovens fred skaber en unik atmosfære på traktørstedet, så her er enestående rammer at nyde den dejlige mad og gode vin i.

Tæt ved Pomle Nakke er der gode bademuligheder, ligesom den hyggelige havneby Hesnæs er et besøg værd.

Her er portene åbnet til tre garnhuse på den lille havn. I Køkkenhallen findes bageri, konditori og køkken og Spisehallen ved siden af trakteres med lette retter i en afslappet stemning. Smag det daglige brød bagt med surdej, køb en konditorkage, tag middagsretter med hjem eller sid med en kold øl, et godt glas vin eller en kop kaffe – og nyd udsigten.

I løbet af efteråret og vinteren vil der være forskellige arrangementer på både Pomle Nakke traktørsted og Hesnæs Havn følg med på hesnæshavn.dk.