©  Foto:

Portner bolig - Søllestedgaard Gods

Smagfuldt indrettet portnerbolig i hjertet af Søllested med udsigt til sø og natur. En stemningsfuld base til ro, fordybelse og oplevelser på Lolland. Perfekt til dig, der vil kombinere æstetik med autentisk landidyl.

Midt mellem Nakskov og Maribo – i hjertet af et stemningsfuldt herregårdsmiljø – finder du denne nyrenoverede feriebolig. Beliggende tæt på den hyggelige stationsby Søllested og med skovens rolige stier kun få skridt væk, er dette det ideelle tilflugtssted for naturelskere og livsnydere.

Fra boligens lyse og indbydende spiseområde er der direkte adgang til en charmerende have, fyldt med små solrige kroge, hvor du kan finde ro, læse en god bog eller nyde et glas vin i aftensolen. Her får du naturens stilhed og skønhed serveret lige udenfor døren.

Plads til familie og venner

Boligen rummer op til 8 overnattende gæster fordelt på:

  • 3 soveværelser med dobbeltsenge

  • 1 værelse med 2 enkeltsenge

Dertil kommer et rummeligt, moderne badeværelse samt et ekstra gæstetoilet. Skal du arbejde under opholdet, er der et separat kontor til rådighed – ideelt til ro og fordybelse.

Lokale oplevelser lige om hjørnet

Gør opholdet ekstra mindeværdigt med et besøg på Brasseriet Søllestedgaard – et lokalt gastronomisk samlingspunkt med egen gårdbutik og bryggeri.
Book bord på tlf. 33 23 24 25 eller via deres hjemmeside.