©  Foto:

Shelterplads - Saltvig

I et uforstyrret hjørne af en privat have på det skønne Nordlolland finder du denne fine shelterplads kun 1,5 km. fra stranden. Området indbyder til skønne gå- og cykelture i den idylliske natur.

Shelterpladsen består af et shelter med plads til 4 overnattende gæster. Der er også en teltplads ved siden af shelteren. Der kan maks overnatte 8 personer i telte på pladsen.

Der er gode faciliteter på pladsen, såsom strømstik direkte i shelteren, justerbar bålplads, drikkevand og et primitivt campingtoilet.

Der er 150 meter til et busstoppested, hvor der afgår bus mod Maribo, Bandholm og Kragenæs. Tjek Rejseplanen for afgangstider.

Hvis du har brug for at købe ind, så er Dagli’Brugsen i Stokkemarke knapt 6 km fra pladsen den nærmeste butik. Turen op til Dodekalitten og Kragenæs er på cirka 7 km.

Bemærk: Adgang til shelterplads efter Birketvej 259 i vestgående retning. Der er ikke adgang fra Saltvig Hovvej 28.

Læs mere om Saltvig shelterplads på Book en Shelter. Se også en fuld oversigt over Naturlandet Lolland-Falsters mange shelterpladser her.

Få adgang til flere spændende friluftsoplevelser i Naturlandets app.

Del dine øjeblikke: