©  Foto:

Shelterplads - Stubbekøbing Havn

Besøg den fine shelterplads i Stubbekøbings idylliske havn på Falsters nordkyst. Shelterne ligger lige ned til bådene i havnen, hvor der også er mulighed for at leje cykler.

Shelterpladsen består af to sheltere hvori der er plads til henholdsvis 3 og 4 gæster. 

I øvrigt findes der bænke og borde samt en lille legeplads ved shelterpladsen så tag bare børnebørnene med på turen. De koster kun ekstra, hvis vejen falder forbi ishuset med burgere og vafler og Fiskebrættet tæt på færgelejet, hvorfra M/F Ida krydser over til Bogø fra maj til september.

Stubbekøbing har flere caféer og restauranter, samt dagligvarerbutikker til indkøb.

Læs mere om Stubbekøbing shelterplads på Book en Shelter. Se også en fuld oversigt over Naturlandet Lolland-Falsters mange shelterpladser her.

Få adgang til flere spændende friluftsoplevelser i Naturlandets app.

 

Del dine øjeblikke: