Stubbekøbing

Stubbekøbing ligger smukt på det nordlige Falster - her har man muligheden for at tage Færgen Ida til Bogø. 

Stubbekøbing ligger tæt på vandet og færgen Ida fragter især mange cykelturister til den anden side af Grønsund - skibet er en oplevelse i sig selv.
 

Unikke oplevelser tæt på naturen

Der er intet som får en ned i gear som naturen, farverne roen og de mange dyr giver en speciel følelse som ikke er hverdagskost for de fleste. Nordfalster byder på mange naturoplevelser, også hvor man møder fortidsminder i Halskov Vænge og Bavnehøj som med sine 44 meter er Falsters højeste punkt. Stubbekøbing ligger desuden smukt placeret ved vandet med kig til Møn og stranden ved Hesnæs og traktørstedet Pomlenakke er et besøg værd.

Fortidsminderne er utrolige og skovene samt strandene bugner af oplevelser hvor man kan være tæt på hinanden.

Gårdbutik samt besøgsgård - her kan du se prima oksekød samt se de specielle uldsvin. Lær børnene om fra jord til bord.