Byer på Lolland-Falster

Lolland-Falster har en sand perlerække af charmerende købstæder, der alle har deres egen sjæl og karakteristika. Besøg fx den smukke og hyggelige havneby Nysted, der med sine mange velbevarede huse og idylliske småstræder virkelig er noget for sig. Her kan du læse mere om de enkelte byer. 

  

Liste
Kort

Bandholm

Bandholm er en lille havneby med de gamle gule bindingsværkshuse som ligger på Lollands Nordkyst lige der, hvor man kører ud fra Knuthenborg Safaripark.

Gedser

Nordens sydligste punkt - nyd ferien ved den 25 km lange sandstrand ved Gedser Odde.

Liste
Kort
Kragenæs Marina & Havn
Foto: Kragenæs Marina

Kragenæs Marina & Havn

Kragenæs Marina med tilhørende campingplads har fine og moderne faciliteter.
Indsejlingen er i 2015 blevet bredere, og er helt 14 meter bred.

På området finder man legepladser med minicykler og hoppep...

Læs mere

Maribo

Maribo ligger smukt placeret ved søerne midt i Naturparken, det er samtidig en moderne handelsby med en rig historie tilbage til 1400-tallets klostertid.
Den er desuden kendt for dens jazz festival samt udendørs kulturarrangementer i Hylddalen smukt beliggende i den smukke bøgeskov.

Marielyst

Marielyst - er en rigtig perle ved Østersøen med dejlig børnevenlig badestrand med 20 kilometer blødt, hvidt sand. Byen har over 100 år på bagen som attraktivt ferieområde, med både feriehuse, gode campingpladser, hytter og hoteller. Bymidten har gennemgået en totalrenovering og fremstår attraktiv og imødekommende med sit nye trædækkede torv og strandstrøg.

Nakskov

Lollands største by ligger smukt for enden af Nakskov Fjord og en sejltur på fjorden med Postbåden er en helt unik oplevelse. Nakskov byder på hyggelige gader og smukt istandsatte stræder ned til havnen. Nakskov har en af Danmarks ældste gågader med et rigt handelsliv og specialbutikker.

Nykøbing Falster

Nykøbing Falster byder på noget for enhver smag for hele familien.
Byen ligger omgivet af smuk natur ved Guldborgsund og har flere attraktioner og seværdigheder også placeret indenfor gåafstand. 
Nykøbing F. Revyen har gjort byen Danmarkskendt og sælger hvert år flere og flere billetter.

Nysted

Nysted ligger smukt placeret i en lille velbeskyttet vig på Lollands sydkyst. I Nysted kan de smukke huse i de gamle gader næsten få tiden til at stå stille. Oplev havnen med udkig til det gamle Ålholm Slot, Kirken og digteren Emil Aarestrups hus.

Rødby og Rødbyhavn

Rødby og Rødbyhavn bærer præg af at være en travl færgeby med ruten til Puttgarden i Tyskland. Det populære badeland og feriecenter Lalandia er i dag den største attraktion. Det kommer til at danne rammen om det største anlægsprojekt med den faste forbindelse til Tyskland.

Sakskøbing

Byen, der smiler, ligger smukt ved bunden af Sakskøbing Fjord. Sakskøbings historie går tilbage til 1200-tallet, hvor en nærliggende landsby bar navnet Saxtorb. Byen har et hyggeligt bymiljø med mange specialforretninger, og den gamle købstad fremstår i mange henseender som en moderne by.

Stubbekøbing

Stubbekøbing ligger smukt på det nordlige Falster - her har man muligheden for at tage Færgen Ida til Bogø.

Del dine øjeblikke: