©  Foto:

Café Flintehuset Knuthenborg

Spis et lækkert stykke smørrebrød eller hyg med en kop kaffe og lidt sødt i Café Flintehuset, der har udsigt til savannen midt i Knuthenborg Safaripark.

Under et besøg i nordens største safaripark på Lolland kan du holde et velfortjent hvil og stadigt nyder dyrene på skønne Café Flintehuset. Her kan du nyde en let frokost eller forkæle din søde tand, sammen med en kop god kaffe eller the.

Cafeen er beliggende tæt på savannen, så er vejret godt, kan du nyde udsigten til dyrene direkte fra terrassen. Er vejret mindre godt, kan du få tag over hovedet i orangeriet i det helt unikke Flintehus.

Menukortet består fortrinsvis af økologiske og lokale råvarer, og mens det mest er kolde retter der serveres om sommeren, kan du også glæde dig over en varm suppe når temperaturen falder.

Det kræver billet til Knuthenborg Safaripark for at besøge Café Flintehuset.