©  Foto:

Café Pastel

Hyggelig café nær havnen i Stubbekøbing med hjemmebag, øko-kaffe og solrig stemning. Perfekt stop på din tur rundt på Nordfalster.

Færgen Ida, der sejler mellem Bogø og Stubbekøbing, er ude af drift på grund af en brand ombord lørdag den 26.07.25. Det er endnu uvist, hvornår færgen sejler igen.

Midt på hovedgaden i charmerende Stubbekøbing – kun få skridt fra havnekajen, hvor færgen Ida sejler til Bogø – finder du Café Pastel. En farverig oase på solsiden, hvor stemningen er lige så indbydende som menukortet.

Caféen byder på hjemmelavede kager, sprøde snacks og friskbagte boller med ost – serveret med et smil og gerne med økologisk saft eller en kop kvalitetskaffe fra Ønsk. Her er der tid til at sænke skuldrene og nyde et ærligt måltid i hyggelige omgivelser.

Åbningstiderne følger årets gang og justeres efter sæson og efterspørgsel – de opdaterede tider finder du altid på caféens Google Maps og sociale medier.

Et besøg i Café Pastel kombineres perfekt med en dag i Stubbekøbing: Oplev Motorcykelmuseet, strikkemuseet Strik på 1ste eller tag en tur forbi den fascinerende Krokodille Zoo – og slut dagen af med noget sødt i solen.