Godstedlund

Foto: Visit Lolland-Falster
Overnatning
Bed & Breakfast
Adresse

Godstedvej 8

4894 Øster Ulslev

Godstedlund er det bedste udgangspunkt, når du vil holde ferie på Lolland-Falster. Vi ligger midt i det hele og i udkanten af Naturpark Maribosøerne. Udover at vi ligger midt i den skønneste natur, er vi omgivet af byerne Maribo, Nysted, Nykøbing F og Sakskøbing. Byerne er meget forskellige, og her kan vi vejlede dig i mad, kultur og meget andet. Vi har et bredt udvalg af turistinformation om både museer, natur, sjove oplevelser til børn og den spændende historie om Lolland-Falster.

Caféen: Salonen på Godstedlund
I vores café serverer vi morgenmaden, som er en continental breakfast med et stort udvalg af korn, gryn, frisk frugt og kaffe. Vi har et aftenkort, hvor vi tilbyder forskellige salater efter årstiden og vores Godstedlund signatur-tapas, sammensat af Thomas. Det meste er lokalt og hjemmelavet, og derved er det med i fortællingen om ferien, du er på. Vi kan også med stolthed servere et udvalg af lokale vine fra Østergaard Vinmageri, som ligger i Stokkemarke på Lolland

Butikken: Godstedlund Living
Under dit ophold kan du gå på opdagelse i vores interiørbutik, hvor du kan lade dig inspirere af det det nyeste inden for indretning til hjemmet. Butikken er i niveau med København og Berlin. Esbern, som står for butikken, han maler malerier, og disse er udstillet i butikken.

Fest og konference
Skal vi danne rammen om den store dag som dåb, bryllup, konfirmation eller en fødselsdag, så har vi udover salonen i hovedhuset, også det gamle atelier med plads til 80 gæster. Her er det muligt at afholde et smukt bryllup med vielse i haven, spise en gourmet menu, lavet med lokale produkter og danse til levende musik. Kun fantasien sætter grænser, og vi sørger for at bringe det til live.

Overnatning
Vi har tænkt på meget, og kan tilbyde faciliteter som babyseng, babybadekar og puslebord. Vores senge og dyner er allergivenlige. Vores sæber og papir er bæredygtige og er alt sammen en del af vores vision om at gøre Godstedlund endnu grønnere. Vi har 7 værelser. Der er fælles bad/toilet, som findes på gangen. Alle værelser er på 1. etage med trappe.

Der er en stor græsplæne i baghaven til at fyre energi af på samt en sandkasse til de kreative. Der er også plads til jeres hund, og vil I ud at cykle, så har vi også cykeludlejning i samarbejde med Larsson Cykler i Maribo.

Events på Godstedlund
Gennem året er der forskellige spændende arrangementer i huset, så som Lollandsk Kagebord, Afternoon Tea, Mors dag frokost, påske- og julefrokoster. Året afsluttes med afsløringen af årets juleudsmykning, som sætter gang i julen i området - og som er blevet en tilbagevendende tradition.

Alle datoer for arrangementer bliver føjet til hjemmesiden samt Facebook løbende.

Adresse

Godstedvej 8

4894 Øster Ulslev

Facilities

Morgenmad inkluderet i prisen

Parkering

WiFi

Barneseng

Tekøkken

Dobbeltværelse: < DKK 450

Dobbeltværelse: > DKK 700

Have

Terrasse

Egen indgang

Håndklæder/linned inkluderet i prisen

Sidst opdateret af
Visit Lolland-Falster